Om fotografen

Jeg er uddannet pressefotograf  fra Nordjyske Medier.

Siden har jeg med udgangspunkt i Nordjylland fotograferet for magasiner, aviser, private og organisationer, fagblade og medier.

 

Fotograf Anne Mette Welling

Min metode

Jeg har en fotojournalistisk tilgang til mit arbejde. Hvad enten det er et bryllup, børn, eller til et magasin eller nyhedsmedie.

Jeg arbejder fotodokumentarisk og fortæller en historie ved at påvirke begivenhedernes gang så lidt som muligt. Jeg er ”fluen på væggen”, iagttager roligt og reagerer, når billedet er der, uden at sætte mig selv i fokus på noget tidspunkt.

Når jeg f.eks. fotograferer et bryllup, kommer det stærkeste og mest personlige udtryk, når brudeparret kan slappe af og nyde den store dag med alt hvad den rummer af indtryk og overraskelser.

Jeg registrerer og fanger de bedste øjeblikke og deres stemninger og følelser. Jeg er en historiefortæller og dokumenterer uden at ændre på virkeligheden.

Når vi er på location og laver bryllupsportrætter, er det et samarbejde mellem brudepar og fotograf. Ud fra mulighederne på stedet instruerer og leder jeg brudeparret i retning af de bedste situationer og opstillinger. Det skal føles rart, når vi laver portrætterne, og alle skal føle sig naturligt tilpas under fotograferingen.

Jeg ved, hvordan man bevæger sig i det offentlige rum som fotograf. Min  mangeårige erfaring gør, at jeg arbejder sikkert og professionelt i enhver sammenhæng.
Alle, store som små, kan føle sig trygge sammen med mig. Jeg kan gå ind i enhver tænkelig situation og holde hovedet koldt. Jeg arbejder godt og sikkert som fotograf og som personen Anne Mette.

Når jeg fotograferer børn, er jeg i øjenhøjde med barnet. Jeg er Anne Mette og er på besøg hjemme hos jer, eller det sted hvor det føles trygt at være for barnet. Situationer opstår hvor som helst og når som helst.

Jeg kommer op med forslag til egnede steder og måden at gøre det på, og ikke mindst, hvor der er et godt lys. Genren er dokumentarisk, registrerende og naturlig. Familien er velkommen til at være med på billedet, der kan blive et kært minde for alle.

Kig grundigt på alle billederne på hjemmesiden. Kan du lide min måde at fotografere på, er jeg sikker på at vi ses.